Del: - -

Træf om godt fysisk arbejdsmiljø d. 17.-18. september 2024

Træf for godt fysisk arbejdsmiljø er en to-dages konference på Nyborg Strand med et inspirerende program, der både dækker det bredere fysiske arbejdsmiljø, men som også kommer i dybden med fokus på forflytninger og det ergonomiske arbejdsmiljø. Konferencen er tilrettelagt med en vekselvirkning mellem faglige oplæg i plenum, workshops og en arbejdende udstilling.

I år er konferencen udvidet til i alt 400 engagerede deltagere, hvilket giver rig mulighed for at netværke og dele erfaringer fra hverdagens praksis med andre deltagere fra social- og sundhedssektoren, undervisnings- og forskningsområdet samt det administrative område. 

Vi ser frem til at kunne støtte jer i jeres arbejde for et godt fysisk arbejdsmiljø, til gavn for jeres kollegaer og de borgere og brugere, børn, unge og ældre som I arbejder med.

 


Det får du med fra træffet

SimpleCode logo

På træffet vil du møde 400 fagfæller og derudover få:

  • Fagligt fællesskab om arbejdsmiljø. Træffets styrke er dialog, faglig refleksion, udveksling af erfaringer og udvikling. 
  • 3 stærke faglige oplæg i plenum. Se en oversigt over alle plenumoplæg her.
  • 12 workshops med solide eksperter i relevante emner: Du kan på dag 1 vælge to workshops, hvor du sammen med max. 30 andre prøver og øver. Se en oversigt over alle workshops her.
  • 7 miniplenums ved erfarne oplægsholdere, forskere med videre. Du kan på dag 2 vælge et miniplenum, hvor du sammen med 60 andre arbejder mere i dybden
    med et emne. Se en oversigt over alle miniplenums her.
  • Adgang til arbejdende udstilling med hjælpemidler,
    for eksempel indenfor forflytning, akustik, indretning,
    lys, luft og bevægelse m.m.


Målgruppe 

Træffet er for alle, der arbejder for et godt fysisk arbejdsmiljø på deres arbejdspladser. Det kan være indenfor personhåndtering og forflytning, indeklima, hjælpemidler, støj og ergonomi i det daglige. Vi opfordrer til, at I deltager flere fra samme arbejdsplads med eksempelvis jeres arbejdsmiljøgruppe, forflytningsteam eller Trio.

Træffet henvender sig til offentlige arbejdspladser, privat praksis (tandlæge, dyrlæge m.v. ) og selvejende institutioner inden for social- og sundhedssektoren, undervisnings- og forskningsområdet samt det administrative område, herunder ansatte på sygehuse, døgntilbud på socialområdet og bosteder for borgere med psykisk og fysisk funktionsnedsættelse, plejehjem, hjemmeplejen, offentlig kontor og administration, indenfor dagtilbud og undervisning m.v.

Du kan være leder, arbejdsmiljørepræsentant, forflytningsvejleder, social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent, køkkenpersonale, pædagog på socialområdet eller dag- og fritidstilbud, sygeplejerske, tandklinikassistent, bioanalytiker, kontor og administrativmedarbejder, folkeskolelærer eller underviser på øvrige offentlige og statslige uddannelsesinstitutioner, arbejdsmiljøkonsulent, terapeut m.v.


Pris og sted 

Træffet foregår på Nyborg Strand Hotel, Østerøvej 2, 5800 Nyborg, d. 17-18 september 2024. Prisen er 4.500 kr. pr. person og dækker al forplejning, overnatning, materialer med mere.

Tilmelding lukker d. 6.  juni.


Senest revideret den 15. maj 2024